Hvad skal du være opmærksom på i udviklingsprocessen af et betjeningspanel eller HMI? Det kigger vi nærmere på i dette blogindlæg.
Herunder har vi samlet en række parametre, som vi mener er de vigtigste at overveje, når du sidder i udviklingsfasen.
- User experience
Hvem skal bruge produktet? Hvordan skal det bruges? Det er vigtigt at have med i overvejelserne, når du udvikler dit produkt. Forskellige anvendelsesformer kan giver forskellige behov for brugeren. F.eks. hvis brugeren skal bruge handsker til at trykke på knapper eller skal se et display i sollys er det vigtigt at produktet bliver tilpasset for at give den bedste brugeroplevelse.
- Anvendelsesmiljø
Når du skal udvikle dit produkt, er det vigtigt at tage højde for, hvor det skal
sidde. Er der krav til ip-klasser (Vand/støvtæt)? Sidder det udsat for vind og vejr?
Bliver det rengjort, og med hvad?
Det miljø som produktet skal placeres i, kan have stor betydning for, hvilke
materialer du bør vælge, så produktet er holdbart og slidstærkt.
- Farver
Hvilke farver skal dit produkt matche? Det er vigtigt at være opmærksom på de
farver, som skal bruges på dit produkt. Skal det f.eks. matche farven på dit kabinet? Vi gør brug af det mest komplekse farvemåling udstyr, så du får de samme farver hver gang.
- Tolerancer
Et færdigsamlet produkt består ofte af flere materialer med forskellige
tolerancer. Når du skal designe og konstruere et nyt produkt, er det vigtigt at
have defineret, hvilke tolerancer der er nødvendigt for præcis dit produkt for
eksempel i forhold til tryk eller udskæring.
- Elektronik
Mange produkter, som vi leverer, indeholder kundeudviklet elektronik. Vores
store netværk af underleverandører gør os i stand til at integrere dit print, så du
kun skal disponere over ét varenummer.
- Montage
Hvor skal dit produkt monteres? Her er det nødvendigt at kigge på, hvad dit
betjeningspanel skal monteres på. Hvilken overflade skal det klæbe på? Skal det
passe i en reces? Hvor tyk skal konstruktionen være?
- Muligheder
Indenfor udviklingen af betjeningspaneler er der et ocean af muligheder. Dit
betjeningspanel kan produceres i alt fra folie og silikone til akryl eller displays osv.
Derudover kan det kombineres med f.eks. lysdioder, forskellige
prægninger eller kombinationer af display og tastatur - mulighederne er mange.
Der findes mange muligheder i udviklingen af betjeningspaneler og HMI. En stor fordel for projektets proces kan være at inddrage eksperter tidligt i projektet, som kan give indblik i, hvad der er muligt. Det kan også give indblik i best practice til lige præcis dit anvendelsesmiljø og user experience.