I Seritronic fremstiller vi betjeningspaneler til den brede industri. Disse bliver skabt i tæt samarbejde med vores kunder og forståelse for det miljø, hvori panelet skal indgå. Dermed udvikler vi 100% kundetilpassede løsninger. Produktionen af betjeningspaneler er en kombination af en serigrafisk trykproces og en monteringsproces, hvori der kan indgå forskellige komponenter. Betjeningspaneler som folietastaturer er særdeles velegnede i industrier, der har høje krav til brugervenlighed, robusthed, tæthed og rengøring.
Seritronic er kontinuerligt blevet udviklet og optimeret, og resultatet af dette er, at vi i dag er blandt nordens førende leverandører og producenter af betjeningspaneler. Foruden dette råder vi over kompetente medarbejdere, som alle står klar til at levere den bedste løsning til vores kunder.
FAKTA OM SERITRONIC
Grundlagt i 2000
Hovedkvarter og produktion i Danmark
Internationale salgskontorer
Internationale samarbejder med udvalgte producenter
Seritronic beskæftiger i dag mere end 60 medarbejdere
I år 2000 stod Birgitte Helenius, Hans Henrik Pedersen og Hans Spliid Hansen, tre tidligere kolleger med forskellige kompetencer, i gummistøvler på en nordjysk mark i Støvring. Alle var de klar til at tage det første spadestik til den bygning, der skulle danne de kommende rammer for deres nye virksomhed. Fundamentet var fastlagt.
De ville producere betjeningspaneler ved at kombinere serigrafi med elektronik, og heraf opstod navnet Seritronic. De tre stiftere vidste med deres erfaring fra branchen, at de blev nødt til at satse højt for at kunne bestå blandt de eksisterende virksomheder på markedet. Ambitionen var at skabe en sund forretning i en størrelse, så de kunne tilbyde kunderne stor fleksibilitet.
I dag har Seritronic stadig sin produktion og hovedsæde i den nordjyske by Støvring, Danmark. I disse omgivelser er siden hen blevet fremstillet tusindvis – hvis ikke millioner – af folietastaturer, betjeningspaneler og andre mekatroniske løsninger. Foruden fabrikken i Danmark har Seritronic også flere internationale salgskontorer og udvalgte samarbejdspartnere, hvis formål er at støtte vores kunders forretningsbehov. Meget er sket siden den dag på den nordjyske mark i år 2000.
Medarbejderstaben er 10-doblet, internationale samarbejdspartnere er kommet til, produktionsfaciliteterne udvidet, investeringer foretaget og resultatet af dette er at vi i dag er en af Europas førende aktører i branchen. Seritronics positive udvikling skyldes en fastholdelse af fundamentet; kunden i fokus, høj fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø.